onsdag den 30. marts 2011

En dag med radioavis/podcast


Martin er igang med at redigere
 Podcast holdet mødes i 4.x om morgenen, og aftaler hvad alle skal lave hele dagen. Holdets lærer er Martin Bentholm. De bliver delt ind i små hold, eller er sammen to og to. De begynder at undersøge og skrive på deres emner. Det, de skriver om, bliver skrevet om til replikker, og ender i radioavisen. Allerede om formiddagen begynder de så småt at indspille. De indspiller de små ting, som f.eks. sporten og vejret. De indspiller selve radioavisen omkring kl. halv 12. Det betyder også, at det ikke er alle, der kan få pause. Hver dag er det nogen nye, der får lov til at indspille nyhederne, så alle får prøvet i løbet af ugen. Hver dag inviterer radioavisen en speciel person til et interview. De kalder det dagens gæst. Dagens gæst bliver indspillet efter frokost. I dag er dagens gæst Dorte, som er seniorredaktør i mediegruppen. Når alt er blevet indspillet, bliver det klippet sammen og lagt ud på Kvikmarkens blog. Når de er færdige, og det hele er blevet lagt ud, samles de og holder et møde, hvor de finder ud af, hvad de skal lave næste dag.



Dette er studiet, hvor der optages
 
Christian er igang med at læse sportsnyhederne

Af Kamilla 8x, Marlene 8x og Alfred 3x                                                                     



Ingen kommentarer:

Send en kommentar